Gå videre til hovedindholdet

Flavored links - nu med kode

Flavored links - semantiske links - kan implementeres på almindelige websider. Tag et eksempel som denne side, der indeholder information om en række kurser udbudt af en fiktiv kursusudbyder. 

I selve kildekoden er der opmærket en række navngivne relationer mellem de enkelte kurser og kursusudbyderen Webdesign Uni. Opmærkningen er foretaget med vokabularet schema.org og dataformatet RDFa. 

Den semantiske opmærkning af Webdesign Uni ser således ud i kildekoden:

<div typeof="EducationalOrganization" resource="#webuni" class="w3-container w3-margin-top">
<h1 property="name">Webdesign Uni</h1>
<h3>Kurser</h3>
</div>

Parafraseret siger dette kodestykke noget i retning af: der findes en entitet af schema.org-typen "EducationalOrganization" med navnet "Webdesign Uni". Denne entitet har endvidere det semantiske id "#webuni" udtrykt som værdien af RDFa-attributten "resource".

Længere nede på siden findes koden for de enkelte kurser, fx kurset i Javascript. Denne kode indeholder blandt andet følgende opmærkning:

<section id="javascript" resource="#javascript" typeof="Course" class="w3-card-4 ">
...
<p property="provider" resource="#webuni" class="w3-blue-gray">Se mere på Webdesignuni.dk</p>
...
</section>

Her siges det, at der findes en entitet af schema.org-typen "Course". Desuden specificeres det, at dette kursus har en "provider", altså en udbyder. Udbyderen udpeges i værdien af attributten "resource" (= "#webuni"), dvs. id' et for Webdesign Uni. Eller sagt på en anden måde: der linkes mellem Javascript-kurset og Webdesign Uni ved hjælp af den semantiske schema.org-relation "provider". En sådan relation findes for alle fire kurser på siden, således som det fremgår af nedenstående visualisering, som viser sidens opmærkede semantiske struktur:

   



(Visualiseringen er lavet ved hjælp af rdfa.info)